DiaDebate
DiaDebate er en podcast serie med inspiration til arbejdet og livet med diabetes, når eksperterne byder op til diskussion og refleksion i studiet. Lyt til korte afsnit, og fordyb dig når det passer ind i din hverdag. I DiaDebate vil danske eksperter og moderator bringe essensen frem fra udvalgte temaer, som bl.a. type 1 diabetes, guidelines, behandlingsvalg, type 2 diabetes, forløbsplaner og meget mere.
DiaDebate
#1 Mennesket med type 2-diabetes: Kan man helbrede type 2-diabetes?
Lyt med når Søren Tang Knudsen og Ulrik Bodholdt debatterer om vi har et forældet syn på mennesket med type 2-diabetes og hvad fortrolighed betyder i forhold til italesættelse af tabuer og indtagelse af medicin?
Der diskuteres yderligere mediernes store fokus på livsstilens betydning for helbredelse af sygdomme, men kan man egentlig helbrede type 2-diabetes?
Dette er 1. episode ud af 3. sammenhængende episoder.
Medvirkende: Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Søren Tang Knudsen, Steno Diabetes Center Aarhus og speciallæge i almen medicin Ulrik Bodholdt, Kastrup Lægerne
Moderator: Journalist Anne Sofie Allarp